Om TDC IF Aarhus

 

TDC IF Aarhus' historie.

På et møde i Amaliegade den 12. april 1935 mødtes 10 kollegaer i det daværende Jysk Telefon. De stiftede en fodboldklub for Jysk Telefon Funktionær, og de kaldte klubben J.T.I. med Viggo Mortensen som den første formand.

I de første år var der kun fodbold på programmet. Man indmeldte sig i Firmaernes Firma Forbund, og mødte også kollegaerne fra KTAS og FKT i årlige fodboldkampe.

Dette var starten til telelandsstævnerne mellem København, Odense, Aalborg og Århus. Det første telelandsstævne blev afviklet den 4. juni 1939. På grund af krigen blev disse stævner først genoptaget i 1947.

I november 1939 gik man sammen med damernes håndboldklub. Disse 2 idrætsgrene var i mange år de eneste idrætsgrene, der blev dyrket i vor idrætsforening, først i 1951 kom bordtennis med på programmet.

Den 20. oktober 1958 på den årlige generalforsamling var idrætsforeningen tæt på at blive nedlagt pga. dårlig økonomi, men heldigvis for os, var der nogle gode kræfter, som ville det anderledes. En ny bestyrelse bliver valgt på en ekstraordinær generalforsamling samme aften.

Det gav ligesom et nyt pust, for i følgende par år kom både skydning, fiskeri, herrehåndbold og gymnastik med på programmet. Senere i 1965 kom bowling med og i 1966 startede badminton op. Omkring 1970 kom også motionsafdelingen op at stå. I løbet af 70'erne blev der etableret fodbold- og håndboldbaner ude i Slet. Fodboldbanen er der endnu, men bliver dog ikke brugt så meget mere. Ligeledes blev der lavet skydebaner og et klublokale under gade 8 i Slet-byggeriet, i den forbindelse blev der også lavet en billardafdeling. Der blev også oprettet en svømmeafdeling i 1982. Volleyball kom på programmet i 1985. I 1991 blev der lavet 2 tennisbaner, som vi fik foræret, så vi oprettede straks en tennisafdeling.

I slutningen af 90'erne blev der lavet mange motionscentre rundt omkring i Danmark. Efter mange lange overvejelser i bestyrelsen besluttede vi at hoppe på vognen, og etablerer vor egen motionscenter i barakken ved tennisbanerne med start den 29. marts 1999. Vi måtte låne pengene til maskinerne i banken, og bestyrelsen var meget spændt på, om vi havde brændt fingrene eller om det ville blive en succes.  Det blev heldigvis det sidste, og efter en 100 % udvidelse af det "gamle" motionscenter med stadig flere medlemmer, fik vi et superflot motionscenter i det nye foreningshus i det gamle garageanlæg.

I 2000 fik vi oprettet en cykelafdeling i foreningen, og den sidste afdeling som vi har oprettet er seniorafdelingen, som blev oprettet i 2002.

Nogle af ovennævnte afdelinger er ikke aktive i øjeblikket, det gælder bordtennis og håndbold.

Da vor idrætsforenings formål er at fremme interessen for idræt og fritidsinteresser blandt personalet ved TDC, har der i årenes løb været en del aktiviteter af social karakter.

Allerede i 1938 lavede man den 1. telefonrevy. Det var i rigtig mange år en stor succes med op til 4 forestillinger om året. Der har dog ikke været telefonrevy siden 1990. Af andre aktiviteter, som foreningen har arrangeret eller deltaget i, kan nævnes kegleaftner med dans, bankospil, fastelavnsfester og fagenes fest. En ting som altid har stor opbakning, og som stadig bliver afviklet hvert år, er årets juletræsfester.

Arrangementer

DatoTypeLedige
26-04-24 9:00 Spinning Marathon 12
28-04-24 10:00 Bakkeløbet lukket
29-04-24 9:00 Spinning Senior 0
30-04-24 16:00 Spinning, let øvede 14
07-05-24 16:00 Spinning, let øvede 15
09-05-24 0:00 Danmarks Højeste Motionscykelløb 2023 lukket
12-05-24 0:00 Grejsdalsløbet lukket
14-05-24 16:00 Spinning, let øvede 15
16-05-24 15:30 Afdelingsmøde i Motionsløb 17
20-05-24 10:00 Royalrun lukket

Dette er kun de 10 næste arrangementer. Tilmelding foregår under de enkelte afdelinger. Tryk på hold, for at gå til tilmeldingsside.

Udvalgte afdelinger

Fodbold

Indendørs fodbold turneringen består af ca. 5 spilledage fra november til april, så det er ikke noget der tager alt din fritid. Udendørs fodbold turneringen består af ca. 10 spilledage fra maj til september. Det kan dog svinge lidt afhængig af antal tilmeldte hold.


Læs mere
Badminton

I badmintonafdelingen er der mulighed for at være med på det plan, der passer dig. Badminton er både for de unge og de lidt mere modne.

Vi er startet lørdag med at træne i Højbjerg Badmintonklub fra kl. 13-14.

Kom og være med.


Læs mere

Sidste nyt